Bimaris

 

Udstillingen MAD

i Galleri Rasch, Rønne,

påsken 2011

Bimaris havde til denne store udstilling i Galleri Rasch i påsken 2011 igen valgt et fælles tema. Denne gang var temaet MAD. Hvordan hver enkelt kunstner ville fortolke dette måtte vedkommende selv bestemme. Det kunne dels handle om fødevarer, dels i ordets engelske betydning: gal eller rasende. Til udstillingen blev der skabt en stor og provokerende installation: Gulvet i hele udstillingsbygningen blev dækket med tørt brød samlet ind hos de bornholmske bagere. På ferniseringsdagen, da formanden for Galleri Rasch: Hanne Blem Bidstrup åbnede udstillingen ved at klippe den røde snor over, måtte hele publikum vade ind over brødet, så gulvet hurtigt mest lignede en losseplads med den "spildte" mad. Ved afslutningen af ferniseringen blev brødet fejet sammen og lagt i en pyramide som kunne beses udstillingen igennem.

Udstillingen fik rigtig god presseomtale. Salget fra udstillingen var mindre omfattende.