Bimaris

 

BIMARIS udstilling og

sandpainting workshop

i Bornholms Kulturuge 16.-25.september

2011

BIMARIS, Sammenslutningen af Bornholmske Billedkunstnere, udstillede i Galleri Grødby under kulturugens tema: TID+

Under ferniseringen den 17. september kl. 15.00 I Galleri Grødby, Åkirkeby blev de første sandkorn lagt til den sandpainting-installation, som blev skabt i løbet af kulturugen. Alle besøgende på workshop-dagene og udstillingen i  kulturugen var velkomne til at bidrage med hvert sit aftryk/udtryk/indtryk i sandet. Dette blev til et kæmpe stort kollektivt maleri udelukkende udført i sand på det godt 200 m2 gulv i Galleri Grødby. Der blev dagligt taget billeder af værket fra fugleperspektiv. Disse blev lagt ind på nettet på www.gallerigroedby.me, hvor man løbende kunne se den kollektive installation udvikle sig. Du kan også se billederne på den følgende side: sandpainting-fotos. Du kan også klikke dig ind på billeder fra Bimaris maleri- og fotoudstilling, der omgav sandpainting-gulvet i det store galleri. 

Sandpainting workshoppen blev ledet af tekstilkunstner Kattarina Yxhufvud, medindehaver af Galleri Groedby.

Under udstillingen blev der skabt en lille og sjov kortfilm af Thomas Brandt. Denne kan du se på youtube eller på siden sandpainting-film. Denne er i sig selv er blevet et levende kunstværk.

Dokumentation og fotografi: Bill Alsted. Filmfotograf Thomas Brandt.

 

 

Sandpainting_plakat_070911.jpg